Åmanden og Mosekonen i Odense

I forbindelse med en genopstilling af Åmanden og Mosekonen af Erik Rahr i Klosterhaven i Odense, var de to skulpturer omkring en stenhugger, som fremstillede nye granitsokler til dem. Begge bronzeskulpturer havde imidlertid en del skader, som skulle laves inden de var klar til montering.

Fordi de oprindelige monteringsbeslag manglede, var der på et tidligere tidspunkt boret huller direkte igennem begge bronzeskulpturer til at montere dem med. Noget af kanten manglede på begge skulpturer, fordi de oprindelige beslag var brækket af, og havde skabt brud på bronzen.

Hullerne blev svejset, ciseleret og patineret, som den oprindelige overflade. Ligeledes blev kanten svejset op med bronze, og der blev indsat nye rustfrie beslag på undersiden af skulpturerne, så det blev muligt at lave en skjult montering på de nye sokler.

Skulpturerne blev genopstillet i 2024.

Brud i bronzen
Tilpasning af rustfri stålskinne
Monteringsskinne svejset i bunden
Patinering af reparationer
Åmanden lige inden endelig montering